TOP

2020 – Sergij Zjadan: Og midt i alt dette går frontlinjen

Af Helle Dalgaard

Sergij Zjadan, 2019

Sergij Zjadan (f. 1974) skriver på ukrainsk og får sine værker oversat til russisk. Siden 2014 er hans bøger ikke blevet udgivet på russiske forlag, men de trykkes på både ukrainsk og russisk i Ukraine, og de kan naturligvis købes online på russisk.

Jeg har oversat Og midt i alt dette går frontlinjen og Mesopotamien fra russisk med støtte i den ukrainske original og i samarbejde min gode sproglige bagstopper, tidligere lektor på det hedengangne slaviske institut ved AU Svetlana Shuvalova. Hun er bosat i DK og behersker dansk virkelig godt. Hun gennemlæser en 15-20 sider oversat tekst ad gangen, og så mødes vi og snakker sproglige underligheder og uforståeligheder. Den ændrede titel er forlagets løsning, med forfatters accept naturligvis. Hverken jeg selv eller forlaget Jensen & Dalgaard var tilfredse med den mulige gengivelse af originaltitlen: Børnehjemmet el. Skolehjemmet.

Zjadan er opvokset i Luhansk-regionen, altså i det nordøstlige Donbas-område, hvor ”tsar” Putin og hans følge i disse dage (i skrivende stund i små fire måneder), på vegne af moder Rusland, kæmper en ødelæggende kamp for at tilbageerobre ”deres” Lille Rusland. Området var også før 24. februar 2022 primært russisksproget. Det var her, separatisterne befandt sig, de ønskede ikke et Ukraine, der orienterede sig mod Vesten. De ville være en del af Rusland.

Selv er Zjadan ud af en ukrainsktalende familie, han har ikke nogen problemer med det russiske sprog, med russisk kultur osv., men som han sagde på litteraturfestivalen LiteratureXchange i 2018: ”Rusland må forstå, at vi ikke kan acceptere deres overherreholdning i forhold til Ukraine. Vi har vores eget sprog, vores traditioner, vores historie, og vi er en del af Europa. Men vi vil gerne dyrke fællesskabet med det russiske.”

Zjadan er magister i ukrainsk filologi fra universitet i millionbyen Kharkiv, som verden har fået ind på lystavlen efter den russiske militære invasion. Nogle år underviste han på universitetet, men stoppede i 2004. Han omtales som en af de vigtigste postsovjetiske forfattere, har været nomineret til litteraturpriser i Rusland frem til 2014, derefter blev han persona non grata.

Han har i 2022 fået Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings litterære pris ”Den bedste udenlandske bog fra europæiske, afrikanske og asiatiske lande” for romanen Og midt i alt dette går frontlinjen (Internat). Han er af den polske avis Gazeta Wyborsza blevet indstillet til Nobelprisen 2022.

Zjadan har kultstatus som rapper og primus motor i rockgruppen ”Zjadan og hundene” (Zjadan i sobaki). Siden den russiske invasion 24. februar 2022 har gruppen optrådt rundt i de krigsramte områder i nordøst ”for at opmuntre”, bl.a. i metroen i Kharkiv, hvor folk har søgt dækning. Efter invasionen har han engageret sig i hjælp til såvel civile som militære.

Da jeg i begyndelsen af 2018 læste Zjadans roman Og midt i alt dette går frontlinjen, snørede mit indre sig sammen under konfrontationen med meningsløsheden i de primitive og modbydelige begivenheder, romanen skildrer så pågående. Men da romanen samtidig viser en ur-overlevelseskraft hos hovedpersonen, læreren Pasja, som i romanens slutning føres videre gennem hovedpersonens nevø, står man som læser tilbage med et håb om en bedre fremtid. Dette håb er så sidenhen gjort aldeles til skamme.

Zjadan skriver i et essay (’Golod’ (Sult), 23. marts 2019): ”Det er smerteligt og meget ubehageligt, når krig bliver omdannet til litteratur, ikke så meget for forfatteren, han har sit eget forhold til smerten, men for læseren.” – Og for oversætteren!

Inden jeg tog fat på projektet, måtte jeg lige føre en dialog med mit indre oversætterjeg: ”Kan vi klare det her følelsesmæssigt?” Svaret var: ”Ja, det ikke bare kan vi, det skal vi.” Romanen er en slags manifest over menneskets evne til at overleve i umulige situationer, og den skulle omsættes til dansk!

Jeg fik Zjadan til at skrive et efterord til den danske oversættelse. Heri beskriver han de barske begivenheder i Ukraine i februar 2014, hvor der fandt massenedskydning af demonstranter sted, og den russisktro præsident Janukovitj den 22. februar (sic!) flygtede til Rusland. 20. februar havde Rusland indledt sin annektering af Krim med den efterfølgende folkeafstemning, der resulterede i Krims ”tilbagekomst” til Rusland.

Konfrontationerne mellem pro-ukrainske og pro-russiske aktivister udfoldede sig for fuld kraft fra medio marts 2014, og i april krydsede en deling væbnede russiske lejesoldater Ukraines statsgrænse. Og der kom flere og flere beviser på russisk militær tilstedeværelse på ukrainsk territorium frem til februar 2022. Det har været én lang beskydning fra begge sider. I vinteren 2015 var der særligt voldsomme kampe om lufthavnen i Donetsk og det vigtige jernbaneknudepunkt Debaljtsevo. Her opholdt Zjadan sig i vinteren 2015, og han skildrer begivenhederne med fokus på civilbefolkningens forsvarsløshed, den befolkning, der er ”baggrundstæppe” i enhver krig, de uskyldige og fredelige borgere, som let bliver ofre for frygt og manipulationer, ofte giver afkald på principper og overbevisninger, men samtidig er i stand til at bevare en menneskelig dimension, selv i de mest tragiske og blodige situationer. Stakkels, udsatte mennesker, der ikke forstod, hvad der skete, ikke forstod, hvem der kæmpede mod hvem, og som forsøgte at redde sig.

Zjadan skriver til slut i sit efterord: ”Jeg er fuldstændig overbevist om, at denne krig, krigen mellem Rusland og Ukraine, ikke blot angår de to involverede lande, den angår hele Europa. Også selvom Europa ikke vil lægge mærke til den.”

Men Europa kom sandelig til at lægge mærke til den krig, det blodige drama, hvor et europæisk land forsøger at forsvare sin frihed.

 

Og midt i alt dette går frontlinjen (Internat, 2017), udgivet på forlaget Jensen & Dalgaard 2020, oversat fra ukrainsk og russisk af Helle Dalgaard.
Billedkreditering:
Portræt af Sergij Zjadan: By Jindřich Nosek (NoJin) – Own work, CC BY-SA 4.0
Omslag: Rubart, med tilladelse fra forlaget.

 

Comments (1)

  • Peter Sørensen

    Zjajans bog er bestemt relevant læsning for den der ønsker et dybere indblik .
    Denne oversættelse er et godt initiativ.

    reply

Post a Comment