2013 – Tusind og én Nat
Af Ellen Wulff
Tusind og én nats Eventyr er legendarisk. Alle kender til værkets eksistens, de fleste har hørt om Aladdin og Ali Baba og kender trylleformularen ”Sesam, Sesam, luk dig op”. Meget få har læst hele værket, og ingen har kunnet gøre det i sin helhed på dansk oversat fra arabisk før i 2013. Syv af de kendteste historier er først nedskrevet i begyndelsen af 1700-tallet, på fransk, og er således oprindeligt ikke en del af Nætterne, blandt disse ”Historien om Aladdin eller den magiske lampe” og ”Historien om Ali Baba og de fyrretyve røvere” med dens ”Sesam, Sesam, luk dig op”. Som et kuriosum kan nævnes at befordringsmidlet gennem luften er en flyvende seng, ikke et flyvende tæppe …
Ellen Wulff
Min barndoms Tusind og én nats Eventyr VAR eventyr, historier om prinser og prinsesser, trolde og magi – som fx flyvende tæpper. Den oprindelige Tusind og én Nat rummer ganske vist eventyr, men desuden så mange andre genrer som fx romanhistoriske beretninger om muslimernes konfrontationer med ”de fremmede”, kristne korsfarere og persiske ildtilbedere, fabler med talende dyr og en morale, legender om fromme folk, rejsebeskrivelser, lærdomshistorier om slavinder som kan deres Koran og poesi på fingrene, som overgår professionelle i baggrundsviden og slår de største mestre i brætspil, om heteroseksuelle udskejelser og om den pædofile hofpoets amourøse eventyr. I sin helhed egner Tusind og én Nat sig ikke for børn.
Værkets begyndelse kan spores til Indien, hvorfra rammefortællingen stammer, ikke med en smuk vesirdatter der kæmper for sit liv, som hovedperson, men med en papegøje der fortæller historier for ikke at få vredet halsen om. Langsomt vandrede Nætterne vestpå, mundtligt overleveret, og opsugede materiale allevegne. I Perserriget blev de ”oversat” fra sanskrit til persisk, og her fik rammens personer deres persiske navne, Sheherazade (på arabisk Sharazad), Shahzaman og Shahriyar og værket sin første titel, Tusind Nætter. I 700-tallet blev området erobret af araberne, Nætterne blev oversat til arabisk under den endelige titel, Tusind og én Nat – den ekstra nat betyder at der er uendeligt mange nætter, og at der altid er plads til én mere – og i de følgende århundreder finder vi de første skriftlige vidnesbyrd om værkets eksistens, på arabisk. Der findes ingen tidligere spor af det, hverken på sanskrit eller persisk. Det ældste og mest omfattende håndskrift fra midten af 1400-tallet, hvoraf ca. en fjerdedel er gået tabt, omfatter 282 nætter. Herefter voksede værket indtil de tusind og én var blevet virkelighed.
Da den oprindelige tekst således kun findes på arabisk, og da langt størstedelen er blevet til i den arabiske verden, er den arabiske titel Arabian Nights måske knap så misvisende som den traditionelle danske, Tusind og én nats Eventyr.
Historierne blev i læretiden skriblet ned som et mnemoteknisk hjælpemiddel af den enkelte historiefortæller (rawi), der siden som professionel fortalte for folk i den stedlige dialekt. Det tidlige håndskrift vrimler med grammatiske ”fejl”, i den første trykte udgave fra begyndelsen af 1800-tallet blev en del elimineret af sprogpuristiske trykkere. Alligevel kan sproget ikke betegnes som standardarabisk (al-fusha), og den intellektuelle elite har bl.a. derfor rynket på næsen ad Nætterne helt op til vor tid. Talesproget kan naturligvis ikke gengives i en oversættelse. Jeg valgte et simpelt nutidsdansk til de berettende passager, korte sætninger, enkel syntaks uden alt for mange ledsætninger og et begrænset ordforråd. Til gengæld overholdt jeg til punkt og prikke formalia i værkets to andre genrer, poesi og kunstprosa, der også på dansk træder frem på baggrund af dagligsproget: Poesien er gengivet i de tolv klassiske metre med monorim, samme rim gennem hele digtet, mens rimprosa der benyttes i de beskrivende passager, har en vis rytme men ikke efter den klassiske poetiks strenge regler, og med skiftende rim, som regel parvis. Gennem disse forskellige sproglige niveauer kan læseren forhåbentlig fornemme talesproget i de berettende passager.
Kim Withoff
Hovedparten af Tusind og én Nat er overleveret på, og derfor oversat fra arabisk. Men ét bind af de seks er overleveret på fransk og blev i denne udgave oversat af Kim Witthoff (red.)
Tusind og én Nat (Kitāb ‘alf layla wa-layla), udgivet på forlaget Vandkunsten, oversat fra arabisk og fransk af hhv. Ellen Wulff og Kim Witthoff. |
