2005 – Karl Ove Knausgård: Ude af verden

Af Sara Koch

Da Karl Ove Knausgård debuterede i 1998 med den murstenstykke roman Ute av verden, var jeg litteraturstuderende og tilbragte et semester i Oslo, som efter mødet med en ung mand blev til flere. På læsesalen blev der talt meget om den nye norske forfatter – efterårets sensation – som havde skrevet en alenlang roman, der ikke var som alt det andet der udkom. Og der gik heller ikke lang tid før Knausgård – som den første debutant nogensinde – modtog Kritikerprisen. På ryggen af denne storslåede roman, 700 sider, stod et diskret 1-tal, som antydede at der var tale om første bind i det der skulle blive til et flerbindsværk. Anmelderne var begejstrede og sammenlignede med Mykle, Hamsun og Nabokov.

Sara Koch

Romanen, som er en dannelsesroman der kredser om skyld og skam, indeholder tre dele. Historien om Henrik Vankel, der rejser til Nordnorge for at arbejde som lærervikar og forelsker sig i den unge elev Miriam, et mellemspil hvor vi følger Henrik Vankels far, og endelig en tredje del der udspiller sig i det sydlige Norge, som Henrik er flygtet til efter at være kommet for tæt på Miriam i Nordnorge.

Romanen udkom først på dansk i 2005, da bind to i trilogien, En tid for alt (dansk: Alting har en tid), udkom på norsk. Det var min første oversættelse, og noget af et værk at binde an med for en uerfaren oversætter, og et modigt – eller måske dristigt – valg af Susanne Bent Andersen fra Lindhardt og Ringhof at give mig opgaven da jeg i mellemtiden var blevet færdiguddannet og ringede til hende og foreslog mig selv til opgaven. Men i Politiken kaldte Søren Vinterberg Knausgård for et ”kraftgeni” og oversættelsen for ”stensikker”, noget jeg absolut ikke følte mig, og således var vejen for Knausgårds forfatterskab på dansk lagt.

Knausgård læser fra ‘Min kamp’ ved Brooklyn Book Festival, 2012

Den norske kritiker Øystein Rottem skriver at Knausgård har en ”megaloman vilje til at favne det hele”, og netop ordet megaloman har flere gange været brugt til at karakterisere forfatterskabet. Romanerne er lange og ordrige, trilogien blev fuldført med intet mindre end et seksbindsværk, Min kamp, som tredje del, og hans seneste roman Morgenstjernen, er også varslet til at udkomme i flere bind. Men ordrigdommen er aldrig for meget, aldrig kedelig, jo tættere på Knausgård går, af og til på noget trivielt, desto mere bliver vi suget ind i hans univers. Og det helt særlige Knausgård kan, er at skabe identifikation. Jeg har sjældent mødt læsere der samstemmigt og med sådan en glød siger: Det er som om det er mig han skriver om. Efter tusindvis af siders oversættelse er det ingen hemmelighed at Knausgård har farvet mig, mit sprog, mit blik og selvfølgelig min karriere. Og han har med trilogien, herunder særligt Min kamp, årstidsbøgerne, sine essays og nu Morgenstjernen, i den grad sat sit præg på litteraturen og litteraturdebatten.

Billedkreditering:

Omslag til førsteudgaven af Ude af verden. L&R.

Portræt af Sara Koch. Foto: Morten Gaustad

Portræt af Karl Ove Knausgård: By editrrix – Karl Ove Knausgård reading from My Struggle, CC BY-SA 2.0

Knausgårds signering til Sara Koch i Ude af verden.