TOP

1999 – Georges Perec: Livet – en brugsanvisning

Af Peter Adolphsen

Der findes i min lille læseverden enkelte bøger, som efter idelig genlæsning stadig bibeholder deres tiltrækningskraft, og disse bøger har jeg udviklet et næsten intimt forhold til; de er genstande i mit liv på et andet plan end en klods papir på en reol, de er møbler i min åndelige indretning. Georges PerecLivet – en brugsanvisning er en sådan bog. Og netop i denne bogs tilfælde er den indretningsarkitektoniske metaforik måske ikke helt malplaceret.

Mit særlige forhold til Livet – en brugsanvisning skyldes også, at bogen engang lærte mig spansk. For nu at spidsformulere det. La vida instrucciones de uso, Josep Escuers oversættelse, var den første ”rigtige” bog, jeg læste på spansk. Det tog lang tid, måneder, men denne ufattelige bogs enorme ordforråd gav mig – selv om jeg utvivlsomt glemte mindst 99 procent cirka omgående – et solidt grundlag, når jeg siden skulle begå mig.

Georges Perec

Senere læste jeg Livet – en brugsanvisning i Frants Iver Gundelachs oversættelse, dels for mig selv, men også højt for et andet menneske. Der er til flere måneders godnatlæsning. Prøv det. Det er en decideret euforiserende oplevelse at gennemføre verbaliseringen af fx Madame Moreaus virksomheds varekatalog (i kapitel XX). Og at afslutte bogen er helt ”zen-agtigt”. Man får lyst til også at læse indekset højt. Fortegnelsen over ”nogle af de historier der fortælles i denne bog” snuppes i hvert fald med.

Frants Iver Gundelach

Livet – en brugsanvisning er et eksempel på det, som Perec kaldte for ”multiplexe” begrænsninger eller benspænd (constraintes). Eller stilladser, med en tredje metafor. Undervejs i arbejdet benyttede han sig af adskillige systemer og regler, der dirigerede bogens fremadskriden og genererede dens indhold. Bogen lader sig selvfølgelig læse uden anelse om reglerne, der har dirigeret dens skabelse. Måske endda bedre, ganske som det forholder sig med at leve i bygninger med og uden stilladser.

Livet – en brugsanvisning er ikke bare Perecs hovedværk; den er efter min ikke udpræget ydmyge mening et af verdenslitteraturens hovedværker. Nogensinde. Punktum.

 

Georges Perec Livet – en brugsanvisning (La vie mode d’emploi, 1978), udgivet på Rosinante, oversat fra fransk af Frants Iver Gundelach.
Billedkreditering:
Omslag til første udgave af Livet – en brugsanvisning, Rosinante 1999
George Perec portræt: By Paille
Portræt af Frants Iver Gundelach fra Dansk Forfatterforening (hvor FIG var formand fra 2005-2009)

Post a Comment