TOP

1997 – Arundhati Roy: De små tings gud

Af Louise Ardenfelt Ravnild

Arundhati Roy, 2013

Arundhati Roys debutroman, De små tings gud, katapulterede hende ind på den verdenslitterære scene med forskud i den skyhøje ende og en hype, der til fulde blev indfriet efter udgivelsen og indbragte hende Booker-prisen samme år.

I romanen følger man de tveæggede tvillinger Rahel og Esthappen, der bor i Kerala med deres mor, morbror, morforældre og morfaderens søster, matriarken Baby Kochamma. Tvillingerne er nært knyttet til familiens altmuligmand, Velutha, der er af den laveste kaste, og som deres mor med tiden indleder et forbudt romantisk forhold til, til matriarkens store forbitrelse, ikke mindst da det kommer hende for øre, at Velutha er aktiv deltager i kommunistiske demonstrationer. Den i øvrigt overklassekommunistiske morbror er fraskilt, hans ekskone og datter bor i USA, men kommer på besøg hos familien i juleferien, og Estha og Rahel bliver venner med deres amerikanske kusine – et venskab, der dog ender brat, da kusinen drukner under børnenes forsøg på at krydse en flod. Skylden for den tragiske drukneulykke bliver fra den udspekulerede matriarks side skudt på den intetanende Velutha, som politiet og det omgivende samfund kun alt for gerne udmaler som en fæl forbryder, hvilket munder ud i, at han tæves til døde af politiet. Historien oprulles ikke kronologisk, men fortælles i et sindrigt system af tilbageblik, i ny og næ fra forskellige synsvinkler, som så småt væver sig sammen til et helhedsindtryk af begivenhedernes gang.

Roy giver i romanen en prægnant forsmag på den aktivistiske tankegang, der har præget hendes videre liv og karriere. Hun udstiller problemstillinger og hykleri relateret til kaste, kulturforskelle, familieforhold, fattigdom, partipolitik, religion, køn, overgreb og meget andet, undertiden højlydt insisterende, andre gange med subtilt lagte snit gennem snirkletsmuk prosa.

Ikke mindst sproget har medvirket til romanens succes. Roy træder en sindrig dans med ordene og excellerer i de sammenskrivninger, som er så karakteristiske for den engelsksprogede indiske skønlitteratur, og som oversætteren, Jan Bredsdorff, har jongleret til lige så maleriske konstruktioner på dansk. Der er ”kagekrummede stemmer”, ”Elvis Presley-opdunsede” småbørn og ”silende sennepsbaner”, der er ”loddendasken og saribasken” og ”altforcitronet citron”.

Romanen fik en overvældende positiv modtagelse på globalt plan. De danske anmeldere kaldte den blandt andet en ”sansemættet familiesaga” (Katinka Bruhn, Weekendavisen 20. juli 1997) med en ”sjælden sproglig rigdom” (Bodil Steensen-Leth, Jyllands-Posten 14. maj 1997) og en ”perfekt kalibreret karry” (Jakob Levinsen, Berlingske Tidende 14. maj 1997).

Ved romanens udgivelse udtalte den 36-årige Roy, at den havde taget hende samfulde 36 år at frembringe (den konkrete skriveproces dog kun fire), og at det var uvist, om hun ville skrive endnu en roman. I den følgende årrække har hun da også helliget sig en særdeles aktiv aktivistisk karriere, hvor hun i syleskarpe vendinger kritiserer elementer af indisk politik, religion og kultur og udstiller korrupte og hykleriske politikere og samfundsforhold. Hun har skrevet en mængde essays, hvoraf kun to samlinger er udkommet på dansk: Fantasiens død (The End of Imagination, på dansk ved Thomas Harder, Munksgaard/Rosinante 1998) og Menigmands guide til imperiet (essays plukket fra samlingerne The Algebra of Infinite Justice, Power Politics og An Ordinary Person’s Guide to the Empire, på dansk ved Arne Herløv Petersen og Henrik List, People’sPress 2005). I 2017, tyve år efter debuten, udkom dog alligevel endnu en roman fra Roys hånd, Ministeriet for den ypperste lykke (The Ministry of Utmost Happiness, på dansk ved Louise Ardenfelt Ravnild, Rosinante 2018), hvori hun skruer endnu en tak op for samfundskritikken, med transkønnethed og Kashmir-konflikten som fremtrædende temaer.

 

De små tings gud (The God of Small Things, 1997), udgivet på Munksgaard/Rosinante, oversat fra engelsk af Jan Bredsdorff.
Billedkreditering: Portræt af Arundhati Roy – By Augustus Binu, CC BY-SA 3.0

 

Post a Comment