1988 – Nuruddin Farah: Kort
Der findes gode og dårlige oversættelser – og der er tekster, der slet ikke kan oversættes. Anna Akhmatovas digte er svære at give mening på dansk, og Joseph Brodskys oversættelser af egne digte fra russisk til engelsk er dårligt engelsk snarere end poesi. Til gengæld får den oprindelige tekst nyt liv i Inger Christensens oversættelse af Kleists Penthesilea, der blev sat op på Det Kongelige Teater sidste år – ”Fjern dit ansigt fra mit blik,” fråder den rasende og forlibte.
Nuruddin Farahs roman Kort er i sig selv et oversættelsesprojekt, der vil gøre en somalisk historie forståelig på engelsk. Den er også et forsøg på at oversætte fortid til nutid – at bringe en verden til live, der engang var andet end krig og undertrykkelse. Der tillige var en barndomsverden, hvor fortælleren, Askar, endnu ikke var blevet til mand, men var noget meget mere åbent og sansende, der rakte ud i mange retninger. Det er en roman om postkolonial modernitet og oplysning, der var engang, og om kønsidentiteter, der kan forvaltes smukt og kreativt eller kan stivne i forstokket brutalitet. En historie, hvor det er livsfarligt for Askar ikke at kunne forklare, hvem han er, og hvor omkostningerne ved at vælge en forklaring ender med at være voldsomme. Romanen er værd at læse i dag, hvor dens nutid – Somalia i Ogaden-krigens skygge og Siad Barre-diktaturets sidste år – selv er blevet fortid og afløst af andre katastrofer, som det kræver nye romaner at forstå.
Nuruddin Farahs Kort er skrevet i eksil, som så mange andre af de store afrikanske romaner – og er første bind i en trilogi, hvis andre to bind, Gifts (1992) og Secrets (1998), aldrig er blevet fordansket. Synne Rifbjergs danske oversættelse fra 1988 er præcis og mundret og resultat af et kæmpearbejde, der gør både forfatteren og oversætteren ære. Et lys i mørket og et kig for danskerne ind i den store, tumultariske verden, de er flettet sammen med, og som trænger sig på.
Kort (Maps, 1986), udgivet på Gyldendal i 1988, oversat fra engelsk af Synne Rifbjerg. |
