1987 – Paul Auster: By af glas
Hovedpersonen i By af glas, Quinn, der ernærer sig som krimiforfatter, bliver ringet op af en mand, der prøver at få fat på detektiven Paul Auster, fordi han mener sig i fare for at blive myrdet af sin egen far, der i øvrigt spærrede ham inde som barn for at finde ud af, om børn, der berøves sproglig kontakt med verden udenfor, automatisk kommer til at tale et præ-babelsk Guds sprog. Quinn prøver at gøre det klart for manden, at han har fået forkert nummer, men da han bliver ringet op igen, påtager han sig rollen som Paul Auster og indvilliger i at mødes med manden dagen efter. Manden meddeler, at han – ligesom som sin angiveligt morderiske far – hedder Peter Stillman, men siger samtidig, at det ikke er hans rigtige navn. Herefter går opsporings- og overvågningsarbejdet i gang. Quinn følger efter den ældre Stillman på hans tilsyneladende planløse vandringer rundt i byen; på et tidspunkt forsvinder Stillman for ham, og i desperation opsøger han den ”ægte” Paul Auster, detektiven, som den yngre Stillman prøvede at få fat på i romanens begyndelse. Det viser sig dog, at Auster ikke er detektiv, men forfatter …
By af glas – som muligvis er bedst kendt som første del af New York Trilogien, hvis anden og tredje del hedder henholdsvis Genfærd (1988) og Det aflåste værelse (1989) – er blevet kategoriseret som et gennemført postmodernistisk værk, hvor identiteter og virkeligheder og vilkårlige sammentræf danner en labyrintisk, flertydig struktur med byen New York som bagtæppe (eller måske endda som egentlig hovedperson). Her er forfattere, detektiver, som ikke er detektiver, personer med samme navn som bogens forfatter, personer med samme navn som hinanden og leg med litterære genrer, hvor detektivroman og skyggeselvbiografi smelter sammen til en art eksistentielle strejftog ud i en lingvistisk topografi, forstået således, at sprog og bylandskab fusionerer og blotlægger nye sammenhænge.
Paul Auster, 2017
Paul Auster fortæller, at inspirationen til romanen kom, da han flere dage i træk i begyndelsen af 1980’erne blev ringet op af en fremmed person, der spurgte efter Pinkerton-detektivbureauet. Senere kom han til at tænke på, hvad der kunne være sket, hvis han havde sagt, at det vitterligt var Pinkerton, man havde fået fat på, og påtaget sig den sag, henvendelsen gjaldt.
Mange af de tematikker, som har kendetegnet Austers forfatterskab, såsom tematiseringen af forfattergerningen, udflydende eller måske snarere usikre identiteter, filosofiske udforskninger af tilfældets betydning for menneskeskæbner, slås an i By af glas.
I karrierens tidligste år udkom Paul Auster på det lille Los Angeles-baserede forlag Sun & Moon Press, som i Danmark var repræsenteret af agenturet Leonhardt & Høier. Agenturet henvendte sig til Forlaget Per Kofod, som var blevet etableret i 1986, og foreslog ham at udgive denne sære roman af et lysende ungt talent på den amerikanske litterære scene. Forlaget Per Kofod udgav bogen i foråret 1987 i Jan Bredsdorffs oversættelse; Bredsdorff oversatte siden yderligere seks af Austers bøger. De danske litteraturanmeldere, fra Bo Green Jensen i Weekendavisen til Poul Borum i Ekstra Bladet, var meget begejstrede for Austers danske debut og var enige om, at der her var tale om noget virkelig originalt, stærkt og helt usædvanligt godt. De danske læsere tog ligeledes godt imod Paul Auster, og mange af hans senere bøger solgtes i store oplag. By af glas blev starten på et usædvanligt forløb, hvor flere af Austers senere romaner havde verdenspremiere på dansk og således udkom her, endda før de blev tilgængelige i forfatterens hjemland.
Efter Jan Bredsdorff havde oversat de første Auster-romaner, overtog først Anita Bay og Christian Bundegaard, derefter Jørgen Nielsen, og senest har Rasmus Hastrup overtaget forfatterskabet (red.).
By af glas (City of Glass, 1985), udgivet på Forlaget Per Kofod i 1987, oversat fra amerikansk af Jan Bredsdorff. |
