1974 – Aleksandr Solzjenitsyn: GULAG Øhavet

Af Niels Brunse

Solzjenitsyn, 1974

Aleksandr Solzjenitsyns mammutværk udkom på russisk i Paris i 1973-1975 og blev næsten øjeblikkelig en af det tyvende århundredes skelsættende bøger. De første bind udkom på dansk allerede i 1974. Hans skildring af det vidtstrakte net af straffelejre i den daværende Sovjetunion, billedligt anskuet som et øhav (GULAG er forkortelsen for ”Hovedlejrstyrelsen” på russisk), overbeviste ved sit omfang og sit engagement som et vidnesbyrd om den massive undertrykkelse af anderledestænkende i det sovjetiske system. Værket var årsagen til, at Solzjenitsyn blev udvist og frataget sit statsborgerskab. Langt senere fik han det tilbage og vendte hjem.

I dag er Solzjenitsyn æret som en profet i sit hjemland, han er indføjet i skolernes læseplan, og der er rejst monumenter for ham i Rusland. Jeg kan selv huske fra min studietid i Moskva sidst i halvfjerdserne, hvordan han blev omtalt med enorm respekt og nærmest ærefrygt i de kunstner- og dissidentkredse, jeg var i kontakt med. Men dengang var det et ganske lille mindretal af russere, der betragtede ham som nationens samvittighed, ellers blev han massivt lagt for had – og han vakte også modvilje i det Vesten, han emigrerede til, med sin kritik af Vestens materialisme og åndløshed.

GULAG Øhavet, bind 1-6

Hans stejlhed og hårdhed var formet af hans egne oplevelser som politisk lejrfange og internt forvist fra 1945-1956. Det store værk er en blanding af historiske kildeoplysninger, egne erfaringer, essayistiske overvejelser og genfortællinger af andre fangers beretninger, altså hverken ren faglitteratur eller ren fiktion. Han gav det selv undertitlen ”Et forsøg på et kunstnerisk studium”. Det blev hurtigt oversat til en række andre sprog. I Danmark oversatte Samuel Rachlin et enkelt bind af de seks, som den danske udgave kom til at omfatte; resten af de mere end 2200 sider blev oversat af Ole Husted Jensen. To af tidens virkelig kompetente russiskoversættere kom på den måde til at udbrede GULAG Øhavet til den danske offentlighed, og især Ole Husted gjorde en kæmpeindsats. Det sidste bind på dansk udkom i 1976, kun tre år efter at de første bind af originaludgaven havde set dagens lys.

GULAG Øhavet ændrede diskussionen om det sovjetiske samfund helt frem til dets sammenbrud knap tyve år senere. Men bogen ville nok aldrig have fået den gigantiske indflydelse, den fik, hvis ikke vejen var blevet banet af nogle tidligere romaner, som ikke kunne udgives i USSR, men indbragte Solzjenitsyn Nobelprisen i 1970. Blandt de tidligere værker huskes især den ganske korte roman En dag i Ivan Denisovitjs liv, der også skildrer lejrfangetilværelsen; den blev med Khrusjtjovs udtrykkelige billigelse trykt i et toneangivende tidsskrift i Moskva allerede i 1962. Den gjorde Solzjenitsyn verdensberømt – og udkom på dansk i 1963, oversat af Edith Frey.

Billedkreditering:

Omslag gengivet med tilladelse fra Gyldendal.

Portræt: By Verhoeff, Bert / Anefo.