TOP

1968 – J.R.R. Tolkien: Eventyret om ringen

Af Rasmus Hastrup

Omslag 4. udg., Austin Grandjean

De tre bind, der samlet bærer titlen Ringenes herre, udkom i løbet af et år i 1954-55 i England. Tolkien havde egentlig tænkt sig, at bogen skulle være ét enkelt bind, men forlaget, George Allen & Unwin, krævede, at den blev delt op i tre bind for at mindske trykkeomkostningerne, da man ikke forventede synderlig høje salgstal. De første anmeldelser var blandede, men dog med en overvægt af positive, og i 1957 blev bogen tildelt International Fantasy Award. Det var dog først i løbet af 1960’erne, at bogværket opnåede større popularitet, da amerikanske studerende og protohippier tog det til sig som en del af deres spirende esoteriske og spirituelle interesse.

Allerede i 1957 udkom bogen på hollandsk, og i 1959-61 kom den på svensk. Tolkien selv var dog yderst utilfreds med disse to oversættelser, især den svenske (da The Silmarillion skulle udkomme i Sverige i 1977, betingede boet efter Tolkien sig, at den oprindelige oversætter ikke måtte have noget som helst at gøre med den nye bog). Han følte, at i særdeleshed bogens egennavne, både sted- og personnavne, var dårligt oversat, og at de svenske navne ofte beroede på misforståelser og fejlslutninger.

I 1957 skrev Tolkien til sin forlægger, at hvis yderligere oversættelser skulle forhandles, ville han selv tages med på råd tidligt i forløbet, således at han fra begyndelsen kunne rådgive oversætterne og fortælle, hvad hans intentioner med navnene var. Ti år senere, da han erfarede, at en dansk oversættelse var under opsejling, skrev han til Otto B. Lindhardt, som på det tidspunkt var redaktør hos Gyldendal:

Jeg har således på det seneste været optaget af udarbejdelsen af en kommentar til navnene i denne historie, et arbejde, jeg er næsten færdig med, med forklaringer og forslag til oversætteren, med særligt sigte på den danske og tyske oversættelse.

I løbet af 1967 udsendte det engelske forlag kopier af denne kommentar til diverse oversættere og forlag. Hermed blev Ida Nyrop Ludvigsen og Margaret Carroux i Tyskland de første oversættere, som direkte kunne læne sig op ad Tolkiens egne tanker, når det gjaldt Ringenes Herres nomenklaturer, og de eneste, der brugte kommentarerne i Tolkiens levetid.

Tolkien mente grundlæggende, at navne ikke skulle oversættes, men at man blot skulle tage hensyn til målsprogets grammatiske konventioner (Orcs = orker, Ents = enter etc.). Undtagelsen var, når navnes konkrete betydninger stod anført på engelsk; disse skulle oversættes direkte (Dead Marshes = Dødemarsken). Ikke desto mindre var der, medgav han, talrige eksempler, hvor han – forfatteren – selv havde oversat ord fra elversprog til westron, en form for lingua franca i Midgård. I disse tilfælde havde Tolkien forsøgt at finde oversættelser, som på én gang var både velklingende og gammeldags-lydende. Et eksempel er Rivendell (Kløvedal), som er oversat fra sindarin-ordet Imladris, hvilket betyder noget i retning af bjergspalte. Kommentarerne indeholdt en liste med ”forsvundne, antikverede eller dialektale ord fra skandinaviske og tyske sprog”, som oversætterne kunne konsultere.

Der kan næppe herske tvivl om, at Ida Nyrop Ludvigsens oversættelse af Tolkiens navne fik endog meget stor kulturel betydning i Danmark (om end hendes oversættelse fik en temmelig ublid medfart i f.eks. Information d. 2. juni 1969). Mange kender umiddelbart hendes fordanskninger af Tolkiens navne, og det formentlig bedst kendte eksempel er føromtalte Kløvedal (”Det sidste hyggelige hus”, et sted præget af ro og visdom og diplomati), der blev så populært, at beboerne i kollektivet Maos Lyst i København tog det som mellem- eller efternavn.

Ida Nyrop Ludvigsen døde i øvrigt samme år som Tolkien.

 

Eventyret om ringen (The Fellowship of the Ring, 1954); udgivet på Gyldendal, 1968, oversat fra engelsk af Ida Nyrop Ludvigsen (1927-1973); de to næste bind i trilogien (De to tårne og Kongen vender tilbage) udkom i hhv. 1969 og 1970. 
Billedkreditering: Omslag til 4. udgave, 1980, illustrator Austin Grandjean
Billedkreditering: Omslag til 1. udgave, engelsk. George  Allen & Unwin 1954.

 

Post a Comment