TOP

1965 – Simone de Beauvoir: Det andet køn

Af Mette Olesen

”Man fødes ikke som kvinde – man bliver det.” Sådan har Simone de Beauvoirs berømte ord lydt på dansk siden Karen Stougaard Hansen oversatte dem i 1965, for det er stadig grundlæggende hendes og Svend Johansens flotte oversættelse af Det andet køn vi læser i dag.

Det andet køn, 1965

Le deuxième sexe udkom allerede i 1949 i Frankrig, hvor værket fik en stormfuld modtagelse. Da Gyldendal udgav det i Danmark 16 år senere, var det i mellemtiden blevet en litterær reference. Men det var nok først i 1970’erne at tiden var helt moden til Beauvoirs feministiske filosofi: Efter at værket i flere år havde været udsolgt fra Gyldendal, blev det overtaget af forlaget Tiderne Skifter, grundlagt i 1973 af Claus Clausen og dengang landets førende med hensyn til kvindelitteratur, hvorfra Det andet køn endelig udkom igen i 1977.

Teksten forblev uændret hos Tiderne Skifter gennem de følgende tre nye oplag, det sidste i 1999. Derfor planlagde forlægger Clausen en revideret genudgivelse og påbegyndte i 2016 en grundig gennemgang af den nu 50-årige oversættelse. Med Clausens egne ord er der ikke tale om en nyoversættelse, men en ”sproglig opdatering – 50 år mærkes på en tekst; den skal støves af, sproget revitaliseres … Simone de Beauvoirs banebrydende værk burde ikke besværliggøres af et unødvendigt altmodisch sprog.” Under dette arbejde opdagede Clausen at et helt kapitel var udeladt i den oprindelige danske oversættelse, nemlig kapitel 2 i første binds afsnit om det kvindelige som myte. Her analyserer Beauvoir hvordan det kvindelige fremstilles i litteraturen, gennem en læsning af fem mandlige forfatteres værker. Det blev besluttet at medtage kapitlet i den nye udgave. Efter i mellemtiden at have købt og nedlagt Tiderne Skifter blev det Gyldendal der udgav værket, i Stougaard Hansen og Johansens af Clausen gennemreviderede oversættelse, og det ”nye” kapitel, oversat af undertegnede, blev tilføjet. Det skete i 2019, 75-året for værkets udgivelse i Frankrig.

Udgivelsen blev modtaget med gode anmeldelser der vidner om at Det andet køn endnu i dag er både vedkommende og tilgængelig for en bred læserskare, også selvom der er tale om et filosofisk essay på over 800 sider. En undersøgelse af kvindens situation set fra flere videnskabelige vinkler – biologisk, historisk, sociologisk, psykologisk, litterært … En intellektuel kraftpræstation begået af en formidabel formidler: Beauvoir gav det vi i dag kalder feminismens anden bølge, et eksistentialistisk-filosofisk, teoretisk grundlag.

Sartre og de Beauvoir, La Coupole, Paris

Ordene om at man ikke fødes som kvinde, men bliver det, udtrykker selvfølgelig en central pointe hos Beauvoir – om at ”det kvindelige” ikke er natur-, men kulturbestemt: afhængigt af ens situation, ikke ens skæbne. Og da Beauvoir er eksistentialist, er ordet frihed måske det allervigtigste her: friheden som noget ethvert moderne menneske stræber eller bør stræbe efter for at kunne bevæge sig fra immanens til transcendens, dvs. søge ud over sig selv og den givne situation, overgå sig selv: påvirke verden og skabe sit eget liv. Det gælder kvinder såvel som mænd, men for kvinderne er den bevægelse altid blevet vanskelig- eller umuliggjort af den maskuline dominans. Ofte ubevidst hos begge køn, og heller ikke altid til fordel eller glæde for manden.

Endelig er der ”det Andet”, l’Autre: den kategori kvinden placeres i over for manden som subjekt. Beauvoir indleder med at konstatere at hendes eget projekt, nemlig at ”skrive en bog om kvinden”, er betegnende for selve problemet: ”En mand ville aldrig finde på at skrive en bog om den særlige stilling, mændene indtager i menneskeheden.” Fordi kvinden gennem tiderne altid er blevet defineret i forhold til manden, og ikke omvendt: ”Han er subjektet, det Absolutte – hun er det Andet.” Værkets danske titel er derfor interessant – eller problematisk, alt efter synsvinklen: I den franske titel er kønnet ikke l’autre men le deuxième, ”nummer to” (som forskellen mellem other og second på engelsk). På dansk det andet – der kan læses på begge måder … Uheldigt og vildledende eller tværtimod et af de forunderlige tilfælde hvor oversættelsen beriger teksten? Og i stedet for at være ”den anden” tekst begynder at leve sit eget liv …

 

Det andet køn (Le deuxième sexe, 1949); udgivet på Gyldendal, 1965, oversat fra fransk af Karen Stougaard Hansen og Svend Johansen. Genudgivet i en gennemrevideret udgave på Gyldendal i 2019 med det manglende kapitel 2 oversat af Mette Olesen.
Billedkreditering: Omslag til Det andet køn, Gyldendal 1965.
Billedkreditering:Udsnit af billede fra NIcotine Chic: Writers as Smokers around the World. By Will  

Post a Comment