TOP

1959 – Max Frisch: Homo Faber

Af Paul Klitnæs

Max Frisch – 1961

Max Frischs moderne klassiker fra 1957 kom to år senere på dansk i forfatteren Aage Dons’ oversættelse, som fik lov at stå i 34 år i flere udgaver og oplag. Først i 1991 nyoversatte Birgitte Brix romanen i en 5. udgave, og en 6. fulgte i 1998. Verden og sproget forandrer sig, og det var givetvis på sin plads. Nanna Mogensen og Klaus Rothstein fandt for eksempel udtrykket “det frapperede mig” temmelig uspiseligt, da de læste op fra romanen i Skønlitteratur på P1 den 10. maj 2017.

Homo Faber er en regulær græsk skæbnetragedie, en slags nyfortolkning af Ødipusmyten tilsat inspiration fra Kierkegaard. Samtidig er den et lærestykke i rationalistisk, teknokratisk forblindelse, et “europæisk syndefald” (Per Øhrgaard i Levende billeder nr. 7, 1992). Det er en overlegent gennemkonstrueret roman, hvor hvert enkelt element er ladet med betydning. Lad os bare tage hovedpersonen Walter Fabers navn: walten betyder at regere, styre på tysk, og faber er håndværkeren; den, der fremstiller noget. Dobbeltbetydningen i ordet er vigtig: Det handler om selvbedrag.

Forside til den tyske udgave

Homo Faber har på intet tidspunkt mistet sin relevans og inspirationskraft. Et tidligt eksempel er Klaus Rifbjergs Operaelskeren fra 1966, hvis homo faber bærer navnet Helmer Franck. Også her følges “den rationalistiske og indbildske hovedperson … til helvede” (Niels Barfoed i sin nekrolog over Frisch, Weekendavisen 14. april 1991).

Kort før Frischs død kom Volker Schlöndorffs filmatisering med Sam Shepard og Julie Delpy i de bærende roller. Frisch var involveret i manuskriptet, og filmen er både vellykket og tro mod romanen, selvom den fravalgte den mytologiske dimension til fordel for en æstetisering. I 2017 udkom den svensk-finske forfatter Cia Rinnes Skal vi blinde os selv og forlade Theben (oversat af Andreas Vermehren Holm) på Forlaget Virkelig. En del af bogen bærer titlen Manifest hominis fabri og består udelukkende af citater fra Homo Faber. Cia Rinne bruger her Frisch til at påpege, hvordan den rationalistiske, dualistiske tænkning i dag har ført os til randen af en global klimakatastrofe. Så længe vi er blinde for det, Niels Barfoed i sin nekrolog kaldte for “selvbedraget i sjælens regnskab”, vil vores liv være destruktivt. Den erkendelse er den blivende arv efter Max Frischs Homo Faber.

 

Homo Faber (Homo Faber, 1957); udgivet på Gyldendal, 1959, oversat fra schweizisk af Aage Dons. Genudgivet på Gyldendal i Birgitte Brix’ nyoversættelse i 1991.
Billedkreditering: Metzger, Jack / License CC BY-SA.
Billedkreditering: Forside til den tyske udgave af  Homo Faber  fra 1957. Suhrkamp Verlag.

 

Post a Comment