1953 – John Steinbeck: Øst for Paradis
Af Lotte Jansen
Øst for Paradis. Forside: Mogens Jørgensen
Øst for Paradis (East of Eden) udkom på amerikansk i 1952 og på dansk i 1953 i Elsa Gress’ og Mogens Knudsens oversættelse. Den er kommet i flere udgaver og oplag siden, men det er stadig den oprindelige oversættelse, der bruges. Mange af John Steinbecks bøger kom hurtigt i dansk oversættelse, men kun Mus og mænd og Vredens druer er nyoversat, begge af Thomas Krogsbøl, i hhv. 2011 og 2012. Romanen blev filmatiseret af Elia Kazan i 1955 med James Dean i hovedrollen.
Øst for Paradis, nok Steinbecks vigtigste værk efter 2. Verdenskrig, kan ses som en moderne gengivelse af myten om Kain og Abel. Bogen følger igennem tre generationer to familier fra Salinasdalen – Steinbecks eget fødested, et område, der ofte danner baggrund for hans bøger. Steinbeck havde tidligere haft fokus på ’gruppen’, lokalsamfundet, men i Øst for Paradis går han tættere på det enkelte menneske og dets moralske ansvar.
Steinbeck skrev dagbog under sit arbejde med romanen (på dansk Dagbog om en roman: Øst for paradis, oversat af Ebba Hentze, udkommet i 1971 på Gyldendal). Steinbeck skriver her: ”Dette er min store bog. Og det skal være en stor bog, og netop fordi dens form er ny, skønt tempoet er gammelt, må hver eneste detalje i den være ypperlig.” Steinbeck fik i 1962 Nobelprisen for ”sit realistiske og opfindsomme forfatterskab, der forener sympatisk humor og et skarpt øje for samfundsmæssige problemer”.
Jens Smærup Sørensen beskriver her sit forhold til Øst for Paradis og Steinbeck:
Vi havde ingen bøger hjemme, ville jo ikke bruge penge på dem. Men så tog min storebror en kammerat med til min 13-års fødselsdag, og han havde en gave til mig – en roman! Tyk og tung og flot, Øst for Paradis, og da jeg stod dér ved køkkenbordet med denne min bog mellem hænderne, var det, og er stadig, et af mit livs stolteste øjeblikke. Også læsningen fik tilføjet dybde og alvor af bevidstheden om, at bogen var min ejendom, og jeg levede den sommer mere end halvt i dens genkendelige farmerunivers med de meget identifikationsegnede brødrepar, Adam og Charles, Aron og Cal. Fandt nye mønstre i et forkludret selvbillede, opsugede af alle de fatale familiehistorier rigeligt med brændstof til anderledes organiserede grublerier: Var jeg virkelig selv forbandet eller måske alligevel velsignet, og hvad skulle jeg foretrække?
Jeg lånte mig efterhånden til mere af samme forfatter, for han var uden tvivl den bedste. Så en dag i 1. g meddelte vores i øvrigt sympatiske engelsklærer, at John Steinbeck havde fået Nobelprisen; et øjebliks indre jubel nåede jeg lige, før han fnøs: Mage til dumhed! Skandaløs fejltagelse, Steinbeck, en dreven underholdningsforfatter! Vi kunne forstå, at vores lærer med denne opfattelse havde al seriøs kyndighed og litteratursmag på sin side. Hvor imponerende det end i øjeblikket måtte virke, sneg jeg mig til at læse videre, alt hvad der forelå på dansk af denne skandale, og så endelig på originalsproget The Grapes of Wrath. Det var svært, men vidunderligt, og læsningen havde fået et ekstra frydefuldt tilskud af trods over for samtlige kyndiges dyspeptiske finsmageri.
Det er nu snart 50 år siden, jeg sidst læste Steinbeck. Men jeg er endnu lige ved at komme til at le ved mindet om visse passager i f.eks. Dagdriverbanden; jeg mærker stadig både i svælget og i dybereliggende indvolde de geniale skildringer i Vredens Druer af golde prærier og sandstorme, af sult og livsvilje. Og har de bøger betydet noget for mine egne? Det véd jeg ikke, men for mig selv: slet ikke så lidt.
(Gengivet efter aftale med forfatteren og Information fra: ”5 forfatteres mellemværende med John Steinbeck”, Peter Nielsen, Information 11. april 2014)
Øst for Paradis (East of Eden, 1952); udgivet på Nordisk Forlag, 1953, oversat fra amerikansk af Elsa Gress og Mogens Knudsen. Udkommet i mange efterfølgende udgaver med samme oversættere. |
